Arkitekturen &
indretningen

Nordisk arkitektur
i samspil med naturen

Blødstrøgne tegl i lyse brune nuancer, der matcher naturens farver, sort træbeklædning og inddragelse af den omkringliggende natur præger byggeriet.

I Dalhaven mærker du den danske kvalitet og arkitektur i alle detaljer. Arkitekturen henter inspiration i sine skandinaviske rødder. På facaden arbejder de smukke tegl elegant sammen med de mørke vedligeholdelsesfrie træ- / alu-vinduer, mens de mørke skure og træværk, der udvendigt adskiller boligerne, kommer til sin ret i kontrast til murværket.

Alle boliger har privat parkering og et praktisk skur i forhaven, mens baghaven byder på en privat oase med terrasse og en lille plæne omgivet af hæk, buske og hegn. Der er lagt vægt på, at alle boligerne skal have de bedst mulige lysforhold – både indenfor og på udearealerne.

Både inde og ude er der lagt vægt på gode, robuste kvalitetsmaterialer, som kræver minimum af vedligeholdelse i mange år frem. Der er derfor mere tid til alt det, som gør livet sjovere!

Moderne & lyse rammer

De rene rammer er videreført indendørs, hvor boligen er holdt i skandinavisk stil med lyse nuancer og stilrent design.

Vægge, lofter og døre er hvidmalede, og de lyse flader tydeliggør det fine lysindfald, som boligernes store vinduespartier bidrager med.

Køkken & bad

Som standard byder boligerne på et kvalitetskøkken fra Svane med hvide, grebsfri elementer og hårde hvidevarer fra Siemens i energirigtig kvalitet.

Badeværelset er indbydende med grå fliser i brusenichen og på gulvet, hvilket giver rummet et afdæmpet og underspillet udtryk.

Alle rækkehusene opfylder de nyeste krav indenfor energimærkning og har lave driftsomkostninger. Boligerne opvarmes med behagelig gulvvarme overalt.