2-plans rækkehus

Med to etager at fordele familiens aktiviteter på har 2-plans husene plads til både fællesskab og individualitet. Her skaber de veldisponerede kvadratmeter en bolig, der er oplagt til børnefamilien, som ønsker plads til familielivet – både ude og inde.

Stueetagen centrerer sig om det store åbne opholdsrum, hvor stuen og køkkenet er integreret i én enhed. Det tosidede køkken ligger i en niche for sig med direkte udgang til forhaven via terrassedør. Det åbne rumforløb sikrer samvær og nærvær på tværs af de daglige sysler.

Fra stuen kan du gå direkte ud på husets private terrasse og have, som er afskærmet af bøgehække og plankeværk. Lyset og naturen inviteres også indenfor af de gennemlyste rum med de store vinduespartier.

I stueplan finder du desuden et rummeligt gæstetoilet indeholdende vaskesøjle og teknikrum i direkte tilknytning til entréen. Under trappen til 1. sal indrettes depotrum med mulighed for opbevaring.

På førstesalen er der masser af plads til privatliv i husets fire rummelige værelser. Herudover er boligens flotte badeværelse også placeret på førstesalen i tilknytning til forældre- og børneværelserne.

Boligoversigt (etape 1)